Skimmelsvampevækst som følge af fugtskader er et stigende problem i vores bygninger. Det kan være til stor gene for de personer, der opholder sig i bygningerne. Svampenes sporer, celler og stofskifteprodukter kan medføre indeklimagener. Skimmelsvampe er en kilde til spredning af allergener, mykotoxiner, og flygtige organiske komponenter og cellevægskomponenter (glucan). Disse komponenter fra skimmelsvampen kan medføre allergier, irritationer og giftvirkninger m.v. Derfor er det af stor vigtighed, at kilden til svampevæksten lokaliseres, og svampene fjernes.

Hvis luftfugtigheden i bygningerne holdes under 70% relativ fugtighed, og dette ikke overstiges i længere tid, vil der ikke findes grundlag for svampevækst. Derfor er den gyldne regel ”Vis Vand Væk”, hvis du vil undgå problemer.

Undersøgelsen:
Når der er mistanke om, at en bygning er angrebet af skimmelsvamp, er det bydende nødvendig at undersøgelsen gribes rigtigt an. Undersøgelsen skal fasedeles, og det er min erfaring at den følgende deling er optimal.

Fase 1: Samtaler
Samtaler med personer, der har ophold i bygningen til daglig, er en vigtig del af undersøgelsen. Ved disse samtaler fastlægges omfanget af eventuelle ubehag, som brugerne af bygningen har haft. I visse tilfælde kan man allerede nu skyde sig ind på årsagen samt udbredelsen af problemet.

Fase 2: Bygningsundersøgelsen
Bygningsundersøgelsens formål er at fastlægge årsagen til fugtproblemet, samt at bedømme om-
fanget af skimmel.
Følgende steder er typiske områder, hvor der tit er problemer med fugt og dermed skimmelvækst:

  • Grundfugt
  • Installationer
  • Lyskasser
  • Kondensering
  • Manglende/utæt dampspærrer
  • Inddækninger ved ovenlys
  • Skotrender
  • Kviste
  • Og den store synder - De flade tage

1

Typiske områder hvor der konstateres fugtskader.


De metoder, der anvendes ved en bygningsundersøgelse deles op i to kategorier, de ikke-destruktive samt de destruktive.

Under gruppen de ikke-destruktive henhører f.eks. visuel undersøgelse, fugtmålinger samt luftprøver. Luftprøverne er svære at tolke, da resultatet afhænger af aktiviteten i rummet, og giver ikke et mål for omfanget af problemet, samt hvor skimlen findes.

Ved den destruktive metode åbnes konstruktionerne og der udføres målinger inde i konstruktionen. Til hjælp med at vurdere omfanget af skimmel, kan der tages aftryk med agarplader.

Lige meget hvilke metoder der anvendes ved bygningsundersøgelsen, er der ingen af metoderne, der kan stå alene. Det er ligesom et puslespil, det er først når brikkerne er placeret rigtigt, at det rigtige billede fremkommer. Det er derfor kun bygningssagkyndige med stor erfaring indenfor dette område, der bør udføre disse bygningsundersøgelser, da sandsynligheden for fejlfortolkninger ellers er for stor.        

Fase 3: Metoder til renovering
Når man har fået kendskab til fugtproblemet samt omfanget af skimmelangrebet, skal renoveringsomfang samt metoder fastlægges.
Det første der skal udføres er, at fugtkilden skal fjernes, således at bygningen ikke skades yderligere.
Ved renovering skelnes mellem porøse materialer og øvrige materialer.

Porøse materialer er f.eks. tapet og gipsplader. Denne type af materiale kan ikke anbefales at afrense/renovere og udskiftning bør anbefales.
Ved mindre porøse materialer kan en afrensning komme på tale. Nedenfor er listet metoder til afrensning:

  • Afskrabning
  • Slibning
  • Sandblæsning
  • Indkapsling
  • Kemi
  • Varmebehandling
  • Tørdamprensning

Afskrabning samt slibning er metoder, der kan anvendes ved lette angreb, hvorimod sandblæsning anvendes ved sværere angreb. Tørsandblæsning har dog den ulempe, at svampesporerne meget let spredes. Vådsandblæsning kan normalt ikke anvendes indenfor, da bygningen vil få tilført vand i store mængder, med mulighed for vandskader til følge.

Indkapsling har man ikke erfaring med og bør som hovedregel undgås. Kemisk bekæmpelse bør også som hovedregel undgås, da man ved indførelse af giftstoffer i bygningen med stor sandsynlighed får tilført et nyt indeklimaproblem.

Varmebehandling er en mulig løsning, men der skal relative høje temperaturer til, før man er sikker på, at behandlingen er effektiv. Behandlingen har gennem flere år været brugt til renovering af bygninger, der er angrebet af ægte hussvamp. Varmebehandling er dyr og følgeskaderne på bygningen er meget store. Da man ved denne metode ikke får fjernet svampen men kun dræbt den, skal denne fremgangsmåde overvejes nøje ved skimmelsvamperenovering, da det ikke er sikkert, at problemet med indeklimaet løses.

Tørdamprensning er en meget effektiv metode til renovering af skimmelsvampeangreb. Metoden kan anvendes på alle ikke stærkt porøse materialer. Den mængde vanddamp, der medgår til afrensningen er så lille, at de lokale fugtforhold vil være tilbage til udgangssituationen inden for et døgn uden særlige foranstaltninger. Grunden til at metoden er så effektiv, er det meget store energiniveau, som dampen besidder, i det øjeblik den rammer skimlen.

    
2
Gipsplader med massiv vækst af skimmel
               
Råd og Svamp:
Som svamp betegnes enhver skade forårsaget af svampeangreb, der er hurtigt forløbende i forhold til konstruktionens levetid. Svamp opstår som regel som følge af uventet tilgang af fugt.
Som råd betegnes skader som er forårsaget af svampe og/eller bakterier, hvor angrebet er karakteriseret ved en langsom forløbende ødelæggelse. Råd kan skyldes manglende vedligehold og/eller uhensigtsmæssig konstruktion.

Forsikringsselskaber dækker normalt ikke rådskader, da disse er for 90% vedkommende opstået på grund af manglende vedligehold. Det er derfor af stor betydning, at der udføres systematisk vedligehold af vore bygninger.
Gennemførelse af en systematiseret drift og vedligehold sikrer, at det kvalitetsniveau, som man har besluttet sig til, opretholdes, samt at ubehagelige oplevelser med skimmel undgås.
Ved systematisk vedligehold kan opretning udskydes længst muligt uden at der opstår følgeskader på andre bygningsdele, og derved kan der spares betydelige beløb.  


Nedenfor er vist diagram, der illustrerer vedligeholdsprincipper.

 

3

Systematisk vedligehold


Konklusion:
Den viden, der i dag findes omkring hvordan skimmelsvamp påvirker mennesket, er meget sparsom. De principper, der renoveres efter, er metoder som erfarne byggeteknikker har oparbejdet gennem årene. Hvis vi skal komme tættere på den optimale metode til renovering af skimmelsvampeangrebne bygninger, er det af stor vigtighed, at der etableres et tæt samarbejde mellem læge, ingeniør og bioteknikker, således at vi kan få en større viden indenfor området.
Ved dette samarbejde kan man med tiden måske få information omkring dosis-respons, således at man kan få bedre værktøjer til at vurdere omfanget af renoveringen.

 

4

 

Samarbejde er nøglen til succes
                    
    
5


Med venlig hilsen

6

Henrik Jensen

Direktør, Civilingeniør
Mobil: +45 2813 7077
E-mail: kontakt@inghj.dk